En af mine kunder siger sådan her…

Nærværende, kærlig, omsorgsfuld og anerkendende.
Cecilie, Juli '23Alle burde stifte bekendtskab med Lise Lotte!
Jeg havde en hård ammestart, hvor jeg ud over at amme også skulle udpumpe. Der blev ikke lagt en ordentlig plan for udpumpningen, hvilket resulterede i, at jeg 2,5 uge efter fødslen fik brystbetændelse. Vi følte os ikke mødt af vores sundhedsplejerske og derfor var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have hjælp et andet sted fra.
Lise Lotte var og er en gave. De første dage var vi blot i telefonisk kontakt og da hun kom på hjemmebesøg efter 3 dage var brystbetændelsen stort set slået tilbage og vi kunne koncentrere os om at trappe ud af udpumpningen. Ikke nok med at Lise Lotte kom med en konkret plan, der afhjalp den konkrete problematik vi stod i, så vurderede og tilrettede hun vores ammeteknikker.
Den største forskel Lise Lotte gjorde var dog hendes væremåde. Hun var både i opkald, på SMS og i det fysiske møde med os nærværende, kærlig, omsorgsfuld og anerkendende. Hun mødte os der hvor vi var og med de styrker og udfordringer vi havde.
Lise Lotte var afgørende for vores videre ammeforløb og vi kan på det varmeste anbefale hende; både ved en udfordrende amning og til et gennemtjek.